Sund kost og motion har hver især en forebyggende effekt på en række livsstilssygdomme som hjertekarsygdom, fedme, diabetes og kræft. Men hvordan er effekten, hvis man kombinerer sund kost og fysisk aktivitet?
Undersøgelser viser, at en kombination af sund kost og fysisk aktivitet har en betydelig forebyggelseseffekt på flere livsstilssygdomme. I nogle tilfælde en bedre effekt end hvis man kun ser på forebyggelsespotentialet af enten kost eller motion. På kræftområdet er der hidtil kun få studier, som har belyst, hvorvidt kombinationen af sund kost og fysisk aktivitet har en effekt på forebyggelse af kræft. Derfor er det svært at drage endelig konklusioner.
Hvilke kræftformer kan kost og motion forebygge?
Her er en kort gennemgang af de kræftformer, hvor der tegner sig et billede af, at kost og fysisk aktivitet har en betydende effekt.
Brystkræft
Ved at undgå fedme og øget vægt i voksenalderen kan man mindske risikoen for brystkræft. Dertil kan risikoen nedsættes, hvis man begrænser sit alkoholforbrug. Fysisk aktivitet nedsætter også risikoen for brystkræft.
Tyktarmskræft
Overvægt øger risikoen for tyktarmskræft, ligesom en høj indtagelse af rødt og stegt kød tyder på en øget risiko. Størst risiko er fundet hos personer med høj energiindtagelse og et højt BMI (Body Mass Index), og som samtidig er fysisk inaktive. Derimod antager man, at en kost med mange fibre og grøntsager samt motion mindsker risikoen for tyktarmskræft.
Prostatakræft
Kostens præcise betydning for udviklingen af kræft i prostata er endnu uafklaret. Motion har muligvis en forebyggende effekt.
Livmoderkræft
Et højt indtag af mættet/animalsk fedt øger formentlig risikoen for livmoderkræft, mens et højt indtag af frugt og grøntsager og motion sandsynligvis har en forebyggende effekt.
Samlet set øger overvægt og fysisk inaktivitet risikoen for tyktarmskræft hos mænd og kvinder samt risikoen for brystkræft hos kvinder. For livmoder- og prostatakræft er koblingen til overvægt og lavt fysisk aktivitetsniveau mere uklar. Derfor er det muligt, at der for de nævnte kræftformer kan være tale om synergistiske effekter. Altså at sund kost og fysisk aktivitet har en kombineret forebyggende effekt.
Sundhed og adfærd
Den internationale sundhedsorganisation WHO skønner, at livsstilsrelaterede faktorer vil være ansvarlige for 70 pct. af alle sygdomme i år 2020. Herunder er usund kost og fysisk inaktivitet nogle af de væsentligste risikofaktorer.
Kostvaner og fysisk aktivitet i fritiden er to sammenhængende aspekter i den danske befolkning. De mest fysisk aktive spiser mere frugt og grønt og mindre fedt end de mest inaktive. Det tyder på, at hvis man lever sundt på et område, er der større sandsynlighed for, at man også gør det på et andet område.
Kilde: Fødevaredirektoratet – Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Kost og fysisk aktivitet – fælles aktører i sygdomsforebyggelsen, 2003.
